Foto: ART & ABOUT
ART & ABOUT - Scenekunstner og producent i praksis
[Denne briefing er på dansk eller engelsk, afhængig af deltagere]
Denne onsdag får vi besøg af ART & ABOUT, der fortæller om det nye pilotprojekt, de har søsat. Projektet har til formål at styrke scenekunstbranchen for nye, uetablerede scenekunstnere og producenter. Gennem et tæt, etårigt samarbejdsforløb får udvalgte deltagere mulighed for at lære af hinanden, udvikle kompetencer og opbygge bæredygtige praksisser i fællesskab og under supervision af ART & ABOUT. Forløbet arbejder med alt fra strategisk projektudvikling og fundraising til netværksopbygning og international mobilitet med fokus på at skabe bedre vilkår, tydeligere roller og stærkere strukturer for næste generation i scenekunsten.
Oplægsholdere: Sigrid Aakvik, Norma Skretting og Anne Silkjær Petersen / ART & ABOUT
ART & ABOUT er et aarhus-baseret nordisk producentcenter og agentur for scenekunst. De samarbejder med en række nordiske kompagnier, med hovedfokus på at styrke og positionere det enkeltes kompagnis rolle i en international kontekst. De arbejder både med at sende enkeltstående forestillinger på turné, og med langsigtede internationale strategier for etablerede kompagnier. Derudover varetager de en lang række producentopgaver - både i en international såvel som national kontekst.
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.