Tilbage til Alle begivenheder

MORGENBRIEFING: Intimkoordinator i scenekunsten - gør en forskel i processen

Foto: Kathrine Bruun

Intimkoordinator i scenekunsten - gør en forskel i processen

[Denne briefing er på dansk eller engelsk, afhængigt af deltagerne]

Til denne morgenbriefing vil Pernille Lund Olesen gøre os klogere på hvad en intimkoordinator er - og hvad kan man bruge sådan en til.

Intimitets koreografer/koordinatorer er begyndt at pible frem i Danmark, men i USA, UK og andre lande med store markeder for film, tv og scenekunst er det efterhånden en velkendt medarbejder i crewet som bliver anvendt flittigt. Men hvad kan de? Kort sagt assisterer en intimkoordinator instruktøren/produktionen med at skabe et trygt arbejdsrum for alle medvirkende og crew, især før, under og efter scener med intimt indhold og emner. Det kan fx være nøgenhed, "intime voksen scener", men også fødselsscener, børn der interagerer med voksne der spiller deres forældre, kys, kram eller lignende. Det kan også være andre typer følsomt indhold relateret til kønsidentiteter, seksuel orientering, m.m.

Kom med til denne morgenbriefing med Pernille Lund Olesen, der er i gang med at uddanne sig til SAG-AFTRA akkrediteret intimkoordinator, og hør mere eller stil spørgsmål. Uddannelsen tager ca. 1 år og er med undervisere der er vant til at arbejde på set med A-list kendisser.


Oplægsholdere: Pernille Lund Olesen

Med en Kandidat i Dramaturgi fra Aarhus Universitet i 2017, startede Pernille Lund Olesen sin karriere allerede under studiet, med assistentstillinger i både teater- og opera-produktioner. Siden har Pernille Lund Olesen været Residency Coordinator for Bora Bora Residency Centre, Produktions- og Forestillingsleder ved Den Jyske Opera og arbejder nu som producent og freelance forestillingsleder, dramaturg og snart SAG-AFTRA certificeret intimitetskoordinator!


Hvor

Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.

Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.

Forrige
Forrige
15. april

MORGENBRIEFING: ART & ABOUT - Scenekunstner og producent i praksis

Næste
Næste
29. april

MORGENBRIEFING: En kunstnerisk proces baseret på feminine værdier