Tilbage til Alle begivenheder

MORGENBRIEFING: Udvikling af ny grønlandsk dramatik

Aviana Steinbacher/Foto: Christoffer Brekne. Hanne Trap Friis/Foto: Privat

OM UDVIKLING AF AF NY GRØNLANDSK DRAMATIK

[Denne briefing er på dansk eller engelsk, afhængigt af deltagerne]

Kom og mød den grønlandske dramatiker og skuespiller Aviana Steinbacher i samtale med instruktør og leder af Teater freezeProductions Hanne Trap Friis om ny grønlandsk dramatik og nødvendigheden heraf politisk, kunstnerisk, historisk. En samtale om processer og samarbejde i etableringen af den nyskrevne dramatik, og om det tillidsfulde møde mellem producent og forfatter, skuespiller og instruktør - på én og samme gang.

Teater freezeProductions har i mange år arbejdet med grønlandske narrativer og faciliteret udvikling af ny grønlandsk dramatik i samarbejde med grønlandske kunstnere og producenter. Lige nu er teatret - med Aviana Steinbacher i en af hovedrollerne - aktuel med forestillingen “DET’VITO/Marlukasiulluta”, som kan opleves på Teatret Svalegangen d. 28.-31. januar 2026.

Læs mere her.


Oplægsholdere: Aviana Steinbacher og Hanne Trap Friis

Aviana Steinbacher: Uddannet ved skuespillerskolen ved Grønlands Nationalteater. Reumertprismodtager. Skuespiller i forestillingerne “Jeg Bærer Min Sjæl”, “Det Arktiske Topmøde”, samt “Det’ViTo” og “BLÅ SNE”, hvor hun også er manuskriptforfatter.

Hanne Trap Friis: Teaterchef og instruktør for Teater freezeProductions. Hanne har i 18 år produceret, instrueret og turneret forestillinger i Grønland og Danmark med udgangspunkt i det grønlandske narrativ og med fokus på det postkoloniale, det historiske og det nutidige Grønland.

Hvor

Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.

Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.

TILMELD DIG HER
Forrige
Forrige
21. januar

MORGENBRIEFING: Åbne Scenes program 2026 og ny huskunstner på Godsbanen

Næste
Næste
30. januar

Nytårskur på performing arts platform