Foto: privat
Åbne Scenes program 2026 og ny huskunstner på Godsbanen
[Denne briefing er på engelsk.]
OBS: Morgenbriefingen foregår 08:30 - 10:00 i Remisen på Godsbanen.
Kom med til en særudgave af Performing Arts Platforms morgenbriefing i samarbejde med Åbne Scene og Himherandit.
I anledning af lanceringen af Åbne Scenes kuraterede program for 2026 vil kurator Trine Sørensen introducere de spændende kunstneriske udviklingsprojekter, der indtager Godsbanens black box i løbet af året. Samtidig løftes sløret for det nye samarbejdsprojekt mellem Åbne Scene og Himherandit, som markerer starten på et flerårigt partnerskab om kunstnerisk udvikling, nye produktioner og publikumsnære aktiviteter. Her vil kunstnerisk leder Andreas Constantinou give et indblik i visionerne for værkserien Joy as Queer Resistance og de kunstneriske spor, der vil udvide Åbne Scenes aktivitetspalet i de kommende år.
Oplægsholdere
Andreas Constantinou, kunstnerisk leder af Himherandit. Andreas’ praksis undersøger relationen mellem kunstnerisk form, krop, sociale temaer og strukturer. Han har i +10 år udviklet og understøttet queer kunst i Danmark gennem både kunstneriske produktioner og fællesskabsorienterede projekter.
Trine Sørensen, kurator og koordinator på Åbne Scene, Godsbanen. Trine er Cand. Mag. i Dramaturgi og har de seneste 17 år arbejdet i scenekunst- og kulturfeltet med udvikling, programlægning, kuratering, projekter og kommunikation. Siden 2018 har hun været ansvarlig for kurateringen af programmet på Åbne Scene.
Hvor
Remisen, Godsbanen, Karen Wegeners gade 8, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.