Scenekunstens priser 2025

Foto: Gorm Branderup

Fredag d. 30. januar var scenen sat til prisoverrækkelse, stjernedrys og et brag af en fest hos Performing Arts Platform. Her var store dele af det århusianske scenekunstmiljø samlet til nytårskur for at fejre vinderne af Scenekunstens Priser 2025.

Årets forestilling 2025 blev ”Kirstens Hævn” af Aarhus Teater. Et løssluppent, svedigt og foruroligende hestepige-drama i fuld galop, med et stærkt kunstnerisk hold både på og bag scenen.

Årets Applaus 2025 gik til performancestudiet Aiwa Aiwa og manden bag, Chadi Abdul Karim, for hans insisteren på scenekunst som vejen til dialog og forståelse.

Talentprisen Årets Pinspot gik til Quonga for deres vedholdende arbejde for og med byens scenekunstneriske vækstlag.

Herfra skal lyde et stort tillykke til alle prismodtagerne og de øvrige nominerede - og til alle, der deltog i festlighederne! Vi ser frem til et nyt år fyldt med scenekunst, der bevæger, udfordrer og samler os.

Fakta om Scenekunstens Priser 2025
Det er 13. gang, at Scenekunstens Priser uddeles i Aarhus

”Årets Forestilling” vælges af publikum ved offentlig afstemning

Særprisen ”Årets Applaus” og talentprisen ”Årets Pinspot” vælges af en faglig jury og uddeles til aktører, der har gjort en positiv forskel for scenekunsten i Aarhus.

Arrangeres af Performing Arts Platform og juryen bag Scenekunstens Priser.

Læs mere om Scenekunstens Priser her.

📷 Gorm Branderup

Næste
Næste

så er Budget-forhandlingerne skudt i gang