Kom på besøg bag kulissen på udvalgte teatre i København og Aarhus under Det Frie Felts Festival
Begrænset antal pladser. Ansøgningsfrist: 7. december
Performing Arts Platform, Udviklingsplatformen for Scenekunst og Det Frie Felts Festival inviterer på en fælles tur til teatre med kollegaer i det frie felt. Vi besøger teatre i København og Aarhus, og får mulighed for at møde de kunstneriske ledere, som former teatrets kunstneriske profil. De glæder sig til at vise huset og fortælle om, hvordan de kuraterer og samarbejder med kunstnere.
Undervejs bliver der tid til at lære andre, der arbejder med scenekunst, bedre at kende og udveksle erfaringer. Turen er nemlig også en anledning til at skabe nye forbindelser på tværs af landet. Turen tilrettelægges, så du også kan nå at opleve forestillinger, et debatarrangement eller en workshop på Det Frie Felts Festival inden hjemrejse samme aften.
Vil du med?
Vælg København og/eller Aarhus og tag med på udflugt.
PROGRAM - København fredag d. 22. januar
☑️ PROGRAM – INKLUDERET I PAKKEN
Kl. ca. 7.20: Fælles afgang fra Aarhus (nærmere info følger efter tilmelding)
Kl. 11.00–12.30: Besøg hos Folketeatret (inkl. frokost)
Kl. 13.00–14.15: Besøg hos Revolver / Republique
Kl. 20.00–20.50: Fribillet til forestillingen Lush Blast af Alica Minar og Dorota Michalak på Aveny-T
Kl. ca. 21.30: Fælles hjemrejse til Aarhus (nærmere info følger efter tilmelding)
➕ TILVALG – PÅ EGET INITIATIV
Der er mulighed for at deltage i følgende arrangementer. Disse er ikke inkluderet i pakken, og du skal selv sørge for tilmelding eller billet:
Kl. 15.00–17.00: Produktionsforholdene i det frie felt, oplæg arrangeret af Uafhængige Scenekunstnere, på Aveny-T. Gratis, men kræver egen tilmelding her.
Kl. 18.00–18.55: Falla af Julia B. Laperrière, på Aveny-T. Køb billet her.
Aftensmad inden aftenens forestilling (for egen regning).
Se det fulde program for Det Frie Felts Festival København her.
PROGRAM - AARHUS fredag d. 29. januar
☑️ PROGRAM – INKLUDERET I PAKKEN
Kl. ca. 7:20: Fælles afgang fra København (nærmere info følger efter tilmelding)
Kl. 11.00 - 12.30: Besøg hos Svalegangen (inkl. frokost)
Kl. 16.00 - 17.15: Rundvisning på Bora Bora / efterfølgende dialog på Performing Arts Platform
Kl. 17.30 - 18.30: Fribillet til forestillingen Spiritus af Olivia Rivière & Lisen Pousette på Godsbanen.
Kl. ca. 20.50: Fælles hjemrejse til København (nærmere info følger efter tilmelding)
➕ TILVALG – PÅ EGET INITIATIV
Der er mulighed for at deltage i følgende arrangementer. Disse er ikke inkluderet i pakken, og du skal selv sørge for tilmelding eller billet:
Kl. 13.00–15.30: Exercise in Creative Recovery – An Artist’s Take on ‘The Artist’s Way’, workshop med Zachary Wilcox i Studio 4 ved Performing Arts Platform. Gratis, men kræver egen tilmelding.
Kl. 19:30-20:30: Cattle Call af Filip Vest på Svalegangen. Billet købes på egen regning.
Aftensmad inden aftenens forestilling (for egen regning).
Se det fulde program for Det Frie Felts Festival Aarhus her.
Hvem kan deltagE
Udflugten er rettet mod professionelle scenekunstaktører i det frie felt i hele Danmark – producenter, kunstneriske ledere samt skabende og udøvende kunstnere. Du kan deltage i besøgsprogrammet i en eller begge byer, uanset hvilken by du selv bor i.
Der er plads til 15 tilrejsende og 15 lokale scenekunstaktører på hver tur. Hvis der er flere interesserede end pladser, trækkes der lod blandt ansøgerne.
Hvordan ansøger jeg
Du ansøger om plads på den/de ture, du ønsker at deltage i, ved at udfylde et kort ansøgningsskema nederst på siden.
Ansøgningsfrist for begge ture: mandag 7. december.
Alle ansøgere får besked om, hvorvidt de har fået en plads, senest mandag 14. december.
Praktisk info
Arrangørerne dækker fælles frokost.
Arrangørerne dækker udgifterne til en fælles ud- og hjemrejse samme dag. Hvis du skal rejse fra et andet sted i landet end hhv. Aarhus eller København, dækker arrangørerne din billet derfra med offentlig transport.
Arrangørerne dækker billetter til de forestillinger, som er inkluderet i pakken. Billetter til Det Frie Felt Festivals øvrige program er ikke inkluderet i teaterbesøgsprogrammet.
Programmet er arrangeret i samarbejde mellem Udviklingsplatformen for Scenekunst, Performing Arts Platform og Det Frie Felts Festival.