FORSKELLIGHED SOM KUNSTNERISK RESSOURCE
[Seminaret foregår på Åbne Scene og afholdes på engelsk]
JUSTART inviterer i samarbejde med Åbne Scene/Godsbanen og Performing Arts Platform til en åben dialog om virtuositet, adgang, deltagelse og repræsentation i scenekunsten.
Hvad vil det sige at stå oprejst? Hvem har gavn af vertikaliteten – og hvem bliver ekskluderet? Hvem kan kalde sig danser – er jeg danser, hvis jeg bevæger mig med hjul, med alder, med en forandret krop?
JUSTART inviterer kunstnere, udøvere og andre fagfolk til en eftermiddag, hvor vi undersøger, hvad der bliver muligt, når handicap og kropslig diversitet ikke betragtes som en udfordring, der skal overvindes, men som en kilde til kunstnerisk intelligens.
Med afsæt i I Love Dance / I Hate Dance, et to ugers residency i integreret dans og aerial praksis, samles vi for at dele erfaringer og tænke sammen med internationale gæster: Head Over Wheels (UK), Unmute (Sydafrika) og FIMD (Danmark) og med et akademisk bidrag fra Katrin Heimann, Aarhus Universitet.
Vi afslutter med en live visning – et indblik i den bevægelsesresearch, der er udviklet under I Love Dance / I Hate Dance.
Velkommen til en eftermiddag med aktører, der alle er med til at omforme, hvad dans kan være – og hvor der også er plads til dine spørgsmål og refleksioner.
Målgruppe: Professionelle scenekunstaktører, praktikere inden for disability arts, organisationer med fokus på tilgængelighed og alle andre, der er optagede af, hvem der har lov til at bevæge sig.
Sprog: Engelsk
Tilgængelighed: Åbne Scene/Godsbanen er trinløst og tilgængeligt for kørestolsbrugere og har handicapvenlige toiletfaciliteter i stueplan. Der er adgang til Godsbanen for kørestolsbrugere via Karen Wegeners Gade 8 (tættest på Åbne Scene) eller indgangene markeret Karen Wegeners Gade 2 og Kjeld Tholstrup Gade 1.
Entré: Gratis, men tilmelding er nødvendig.
PROGRAM
Seminaret modereres af Antoniett Vebel Pharao
14.30–15.30: Paneldebat med Jonny Leitch (Head Over Wheels, UK), Nadine Mckenzie og Andile Vellem (Unmute, Sydafrika) samt Janne Kristensen (FIMD – Foreningen for Integreret Moderne Dans, Danmark)
15.30–16.00: At samskabe og muliggøre transformerende og inkluderende lærings- og arbejdsmiljøer. Oplæg ved Katrin Heimann, Centre for Educational Development, Aarhus Universitet
16.00–16.30: Kaffepause
16.30–17.30: Åben visning af I Love Dance / I Hate Dance, efterfulgt af Q&A med Nicola Visser og Teresa Ariosto, co-ledere af JUSTART, samt danserne Astrid Elmstrøm og Jori Snell
Fra 17.30 : Mingle og uformelt netværk
Arrangeret af: JUSTART i samarbejde med Åbne Scene/Godsbanen og Performing Arts Platform
Støttet af: Statens Kunstfond, Northern European Mobility Opportunity, Aarhus Kommune og Muskelsvindfonden
Tid: Onsdag d. 23. september kl. 14:30-17:30
Sted: Åbne Scene/Godsbanen, Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C