seminar om arbejdsvilkår for kunstnere
Torsdag den 8. oktober 2026 inviterede de fire kunstfaglige centre i Aarhus arrangører, kunstnere, politikere, fagforeninger og kulturinstitutioner til et seminar med fokus på kunstneres arbejdsvilkår.
En tilværelse som professionel kunstner har altid været udfordrende. Er der opgaver, publikum og projekter nok til at sikre et økonomisk grundlag? Og hvad med pension og barsel? Lige så fantastisk det kan være at få mulighed for at udøve sin kunst – hvad enten det er i atelieret, på scenen, i øvelokalet eller bag tastaturet – lige så usikker er den økonomiske virkelighed ofte.
Under corona blev denne usikkerhed endnu tydeligere. Det satte gang i flere initiativer, der skulle støtte det kunstneriske prekariat. I Irland blev programmet Basic Income for Artists lanceret, hvor en gruppe kunstnere modtog en garanteret basisindkomst over en længere periode. Ordningen har vist sig at være en stor succes og er nu blevet permanent.
Andre lande arbejder med lignende modeller, blandt andet Island med Artists’ Salary Fund, Belgien med Working in the Arts og det franske Régime des salariés intermittents du spectacle. Begrebet dækker den særlige franske sociale sikrings- og dagpengeordning for kunstnere og kulturarbejdere med projekt- og freelancebaseret arbejde inden for bl.a. musik, teater, film og scenekunst. Da vilkårene for kunstnere i Danmark ikke adskiller sig væsentligt, er det måske på tide at diskutere en lignende ordning herhjemme.
Derfor gik de fire kunstfaglige centre i Aarhus – Performing Arts Platform, Promus, Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Litteraturcenter – sammen om at arrangere et seminar med fokus på emnet. Programmet bestod af præsentationer af internationale initiativer og cases samt debat med danske kunstnere og organisationer.
PROGRAM
13:00: Intro ved dagens vært Noa Kjærsgaard Hansen, forfatter og kulturformidler, Medlem af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for litteratur.
13:05: Velkomst ved Jesper Kjeldsen, Rådmand for Kultur- og Borgerservice i Aarhus Kommune.
13:15 – 13:40: Best practice: Basic Income for Artists in Ireland - præsenteret af Dobz O’Brien, selvstændig kurator og producent, udvalgsmedlem hos The National Campaign for the Arts i Ireland og Peter Power, kunstnerisk leder af det prisvindende kompagni Sparsile Collective.
13:50 – 14:10: Working in the Arts in Belgium – præsenteret af Frederik Sioen, musiker og medlem af det flamske parlament (Vooruit, det socialdemokratiske parti).
14:10: Pause – netværk
14:30 – 14:50: The Icelandic Artists Salary Fund – præsenteret af Jona Hlif, forperson for sammenslutningen af islandske kunstnere.
15:00 – 15:20: Régime des salariés intermittents du spectacle – den franske model set fra et dansk perspektiv, præsenteret af Catherine Lefebvre, kulturattaché ved den danske ambassade i Paris og medlem af Projektstøtteudvalget for Billedkunst.
15:30: Afsluttende debat med repræsentanter for dansk kulturliv, heriblandt Gunnar Madsen (formand for Kunstrådet i Aarhus), Signe Klejs (kunstner og næstforperson i Dansk Kunstnerråd og medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab for billedkunst), Sara Indrio (forperson Dansk Artist Forbund), Katrine Wiedemann (sceneinstruktør, filminstruktør, forfatter, og tilknyttet Information som klummeskribent) samt Louise Juhl Dalsgaard (forfatter, facilitator og skriveunderviser). Debatten modereres af Anne Thora Lykkegaard, journalist v. Kulturmonitor.
16:30: Afsluttende bemærkninger og tak for i dag
Kultursamvirket var herefter vært for bobler, snacks og mingling frem til kl. 17.30.
Produceret af: Performing Arts Platform, Promus – musiknetværket i Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter og Aarhus Litteraturcenter.
Arrangeret i samarbejde med og med støtte fra: Kultursamvirket/Bag om Kulturen, Erasmus+, Rosa, Tempi, JazzDanmark og Art Music, KUFA, Dansk Artistforbund og Bora Bora.
Sprog: Inspirationsoplæggene var på engelsk. Paneldebatten foregik på dansk.
Tid: Torsdag d. 8. oktober kl. 13:00-16:30.
Sted: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus
Tilmelding: Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig.