Foto: Lars Kjær Dideriksen
TECTONIC — Moving with Movements Beyond the Human with mirko guido
[This morning briefing is in English]
I denne morgenbriefing deler koreograf og danser Mirko Guido sine erfaringer fra arbejdet med TECTONIC – en forestilling, hvor krop, lyd, lys og bevægelig scenografi smelter sammen og forvandler rummet til en aktiv del af oplevelsen. Samtalen giver et indblik i hans kunstneriske proces og undersøger, hvordan koreografisk tænkning kan udfolde sig på tværs af medier. Samtidig inviterer den os til at reflektere over og genoverveje vores forhold til materie, rum og de usynlige kræfter, der påvirker os.
Oplægsholder
Mirko Guido (f. i Italien) er koreograf og danser bosiddende i Aarhus og huskunstner hos Bora Bora. Han arbejder på tværs af teatre, museer og offentlige rum, og hans praksis er baseret på en fysisk og konceptuel undersøgelse af samspillet mellem krop, rum og materielle ting – et rum, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved det menneskelige subjekts position inden for bredere fysiske og konceptuelle landskaber og genoverveje vores sammenfiltring med verden. Han er tidligere danser ved Cullberg Ballet og har en kandidat New Performative Practices fra DOCH / Stockholm University of the Arts.
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.