HVORDAN skal VI SPISE SAMMEN I FREMTIDEN?
[Denne morgenbriefing er på engelsk]
Til denne morgenbriefing får vi besøg af kunstner/forsker duoen Nikita og Savva, som lige nu er i residency hos Earthwise. De vil fortælle om deres projekt, hvor de undersøger, hvordan mennesker gennem århundreder har arbejdet med jorden på Mols – og hvordan det hænger sammen med spørgsmålet: Hvordan skal vi spise sammen i fremtiden?
I deres arbejde sammenligner de forskellige “tidsbilleder” af, hvem der har haft hænderne i jorden, og de bruger en eksperimenterende metode, de kalder “Subterranean Intelligence Formula”.
Under deres residency afholder de en række workshops om bl.a. keramik og fermentering, som de bruger til at udforske, hvordan mennesker, planter, dyr og mikrober kan leve side om side. De laver skåle af vild ler, leger med idéen om, at jord og mikrober selv kan være med til at lave regler, og de fermenterer mad, der bliver små arkiver over mikrobielt arbejde. På den måde forbinder deres praksis økologi, fællesskab og det at spise sammen.
I november afsluttes deres residency med “Subterranean Intelligence Games”: en samling af måltider, objekter og fortællinger, der fejrer nye og mere bæredygtige måder at være i relation til jorden på.
Oplægsholdere
Nikita Evglevskii (han/ham) er scenograf, keramiker og arkivar med base i Berlin. Han kombinerer film-scenografi med keramik og smagsforskning, arbejder med lokale materialer og er nysgerrig på de små bevægelser og gestusser, der ligger bag at lave mad og kunst. Læs mere her.
Savva Dudin (han/ham) er spiludvikler, dramatiker og ph.d.-forsker ved Leiden Universitet. Han udvikler deltagelsesbaserede systemer og spekulative spil, der gentænker civilt medborgerskab og socio-økologiske systemer, og bruger leg og juridisk fiktion til at undersøge kollektiv handling og genopbygning. Læs mere her.
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.