Branchesamtale om kortlægningen af det frie felt
Udviklingsplatformen for Scenekunst og Performing Arts Platform inviterer til en branchesamtale om den nye kortlægning af det frie scenekunstfelt, som er gennemført primo 2025.
UP præsenterer rapportens centrale fund og indsigter, og derefter åbnes der for en fælles drøftelse blandt deltagerne. Formålet med samtalen er at høre branchens perspektiver på kortlægningens data, og at nuancere den videre debat om rapportens resultater. Kortlægningen er tilgængelig på UP’s hjemmeside fra den 10. april, og vi anbefaler, at man læser rapporten inden branchesamtalen.
Du kan læse den fulde rapport her.
Gratis deltagelse, men tilmelding nødvendig.
Bag om kortlægningen
I januar 2025 gennemførte Udviklingsplatformen for Scenekunst en spørgeskemaundersøgelse rettet mod professionelle, selvstændigt skabende og projektstøttede scenekunstaktører (kompagnier eller enkeltkunstnere) uden fast scene, der realiserer værker i eget regi. Formålet var at få konkret og målbar indsigt i nogle af de komplekse økonomiske, produktionsmæssige og strukturelle vilkår, som præger et arbejdsliv i det frie felt.
Undersøgelsen blev besvaret af knap 300 professionelle aktører, og den danner grundlag for en ny rapport udarbejdet i samarbejde med Dansk Teater, Kulturens Analyseinstitut og med faglig sparring fra BARC Scandinavia.
Tid og sted
Torsdag d. 24. april kl. 14:00-16:00
Hvor
Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.
Tilmelding
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.