Tilbage til Alle begivenheder

MORGENBRIEFING: Ny serie- og filmfestival i Aarhus forbinder branche med publikum

Ny serie- og filmfestival i Aarhus forbinder branche med publikum

[This briefing is in Danish/English depending on participants]

Til november inviterer Filmby Aarhus og Øst for Paradis til en ny festival: Aarhus Series & Film Festival. Ambitionen er at samle publikum med skaberne bag tidens mest markante serier og film til fælles oplevelser, samtaler og mødeformer. Festivalen vil skabe engagerende rammer, hvor serier og film ikke bare streames hjemme i sofaen, men ses på det store lærred og deles med andre.

Kom med til morgenbriefing, hvor Hannah Oxenvad Svarrer fra Filmbyen vil folde festivalens temaer, formål og muligheder ud. Hun vil lægge op til en samtale med deltagerne om, hvordan den nye festival bliver et relevant nyt samlingssted og en involverende medspiller i det aarhusianske kulturliv.

Oplægsholder: Hannah Oxenvad Svarrer

Filmby Aarhus er en erhvervspark med 80+ virksomheder. Filmbyen drives af et sekretariat med omkring 20 ansatte, der arbejder for at styrke og udvikle film-, tv-, spil- og animationsbranchen i Vestdanmark. Filmby Aarhus-sekretariatet rummer også Den Vestdanske Filmpulje.

Hannah Oxenvad Svarrer har i over 15 år arbejdet i krydsfeltet mellem kultur og erhverv. Hun har været ansat i Filmby Aarhus siden marts 2025, hvor hun arbejder med partnerskaber og projektudvikling, fundraising og strategisk kommunikation.

Hvor

Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 1.tv, 8000 Aarhus C.

Tilmelding
Deltagelse inkl. morgenmad er gratis, men tilmelding nødvendig.

Forrige
Forrige
2. september

MORGENBRIEFING: WORLD KIOSK

Næste
Næste
16. september

MORGENBRIEFING: Gunilla Lind om All the Feels